Når du vasker
Start altid med at læse vaskeanvisningen i dit undertøj.
Luk eventuelle hægter og læg dit undertøj i en vaskepose (kan købes i de fleste supermarkeder).Brug altid vaskeposer da de hjælper med at skåne dit undertøj og får det til at holde meget længere.
Anskaf flere vaskeposer så du undgår, at posen bliver for overfyldt, og dermed at dit undertøj ikke bliver ordenligt rent.
Silke skal altid vaskes med særligt silkevaskemiddel, der ikke indeholder enzymer. Du kan vaske dit undertøj i hånden eller i maskinen, hvis den har programmet silkevask/ håndvask.
Materialer som bomuld, viskose og kunststof kan tåle almindeligt vaskemiddel uden blegemiddel og vaskes ved 30 - 40 grader i maskinen.
Dit undertøj må aldrig tørretumbles.
Vask ikke dit undertøj sammen med andre grove materialer som f.eks. jeans eller med dele, der kan rive fat som lynlåse, knapper og velcrotape.
Når du tørrer
For at undgå at dit undertøj trækkes ud af facon, har det bedst af, at du retter det ud, inden du hænger det til tørre. Brug ikke klemmer, men hæng det forsigtigt over en snor eller lad det ligge fladt og tørre. BH-er skal lægges ned og tørre, eller midterstykket hænges hen over en snor.
Ret BH'er med fyld ud så de holder formen.
Silke må ikke vrides eller slynges. Det har bedst af at blive hængt op i sjaskvåd tilstand for at undgå folder og linjer i stoffet.
Opbevaring
Det er en god ide at sortere sit undertøj i kategori og farver.Det ser lækkert, indbydende og overskueligt ud, når du skal vælge, hvad du vil have på.
Du kan sortere det ved at opdele dine trusser, BH'er og toppe.
Trusser kan være i en skuffe eller i æsker i fine farve. På samme måde kan du arrangere dine BH'er.
Toppe kræver lidt mere plads og kan enten lægges på en hylde eller hænges på bøjler.
Når du sorterer dit undertøj i farveorden, kan du sortere det efter lyse og mørke farver.
Læg undertøjet fint sammen. Det giver det en langt længere levetid, især BH'er med fyld mister faconen ved at blive krøllet.

Dufte
Læg lavendelposer og sæber i fint papir ned til dit undertøj så det dufter, når du åbner dine skuffer og skabe og tager undertøjet frem.
Når du rejser
Læg dit lingeri i en fin lingeripung du har valgt til formålet.En lingeripung beskytter og mindsker krøl, så dit undertøj er fint, når du pakker ud.
Hvornår ved du, at det er tid til at få nyt undertøj
1. Når farverne begynder at falme.2. Når stoffet begynder at se slidt ud.
3. Når elastikkerne begynder at gå.
4. Når pasformen er væk.

